

![]()
Hvor du vender dig og hvor du svinger dig
Så lover jeg du har en trofast ven
Hvor du vender dig og hvor du svinger dig
Så lover jeg du har en trofast ven
Snart forgår dine ungdomsdage
Snart forgår dine ungdomsdage
Aldrig kommer de, nej aldrig kommer de
Nej aldrig kommer de til dig igen
Jeg så en ulv, en ræv, en hare
Jeg så dem danse alle tre
Midt i vinterens kolde sne
Så jeg en ulv, en ræv, en hare
Midt i vinterens kolde sne
Så jeg dem danse alle tre
Jomfruen bejler til Ridderen skøn
Om han hende vil trolove
Hun byder han sølv og det rødeste guld
Om han ville hos hende sove
Åh Mangelus, åh Mangelus trolover du mig
Til dig jeg bejler så gerne
Du kunne vel svare jo eller nej
Eller ja ja ja
Jeg vil gi' dig et sværd udaf guld
Det bedste du agter at bære
Og hver den strid som du kommer udi
Du sejren skal vinde med ære
Jeg vil give dig falken den grå
Den bedste der sidder på kviste
Og var jeg en skønridder ligesom du
Slig gave jeg aldrig ville miste
Gerne jeg ville trolove mig med dig
Hvis du var som alle andre kvinder
Men du jo den hæsligste bjergtrold er
Som man her i landet finder
Ridderen drager ud sit dyrebar sværd
Den bedste han bærer ved sin side
Så hug han den bjergtrold så småt som sand
-Og dér skal du ligge og bide
Jeg tænker så tit på min bryllupsfest
Fa di da di dalada
Om det bli'r sol eller regn eller blæst
Fa di da di dalada
Hvad skal jeg svare når præsten han spø'r
Om jeg har haft nogen kæreste før
Så skal jeg svare ham sandheden der
At jeg har elsket med alle og enhver
Mallebrok i ledding farer
Miro ton ton ton, miro tene
Mallebrok i ledding fare
Til Holland står hans hu
Han kommer hjem til Påske
Sankt Hans dagen forvist
Sankt Hans dagen er nu forgangen
Mallebrok kom ikke hjem
Hans unge frue ganger
I højen loft at stå
Da ser hun en ungersvend, der kommer
I sort så var han klædt
-Din rosenkind vil blegne
Når du mit budskab hører
Mallebrok er død i krigen
Han kommer aldrig mere hjem
Fantegutten ville også ud at fri
Falade ride rade ladera
Så lånte han sig et helt liberi
Falade ridera
Og han red til den store herregård
Der så han en jomfru kæmmede sit hår
Da hun nu så at den herre var så fin
Bød hun ham straks på mad og dejlig vin
Han drak et glas, jeg tror han drak to
Så bad han den jomfru om hendes tro
"Jeg har både ager og jord
Jomfruer tolv som dække skal vort bord
Jeg har mig et slot ud af bly
Der kan du sidde allerbedst og sy
Jeg har mig et skrin fuld af guld
Der kan du gå hvis du bli'r sorrigfuld"
Så gik de ud i hendes faders grønne eng
Og der sov de sammen som i brudeseng
Fantegutten drejed' skurehatten sin
"Se her har du hele herligheden min
Jeg har slet ingen ager og jord
Og aldrig har jeg siddet ærligt ved bord
Jeg har slet intet slot ud af bly
Og aldrig har jeg slidt en skjorte der var ny
Og jeg har slet intet skrin fuld af guld
Af lus og lopper har jeg hele kroppen fuld"
Den jomfru stod og hun tænkte sig lidt om
"Hvor ilde har jeg spildt min jomfrudom!"
Goddag, goddag min ærlig' mand
Maj, vær velkommen
Og må vi sjunge her i dag
Glædes nu ved sådan søde sommer
Vi haver os en majbøg sat
Og den blev sat på Pinsenat
Og den er sat med god forlov
For den er hugget i vor skov
Den er sat så højt i sky
At den kan ses i Skelund by
Og den er sat så fast i jord
At den kan stå i femten år
Vor husbond er så brav en mand
Han skænker os i krus og kand'
Nu ta'r vi alle til vor hat
Og ønsker jer en rolig nat
Dronning Dagmar hun ligger i Ribe syg
Til Ringsted de hende vente
Men husbonden sidder i Skanderborg
Ham lader hun til sig hente
Kong Valdemar red af Skanderborg ud
Der fulgte ham hundrede svende
Men der da han kom til Ribe bro
Da red han ganske alene
Og nu falmer fryden i Danmark
Der var stor jammer i fruerstue
Dronning Dagmar hun monne sig vride
Der blev hentet ind de læger to
Skar barnet udaf hendes side
Der var stor jammer i fruerstue
De fruer så højt monne græde
Dronning Dagmar hun døde i ternens arm
Da kongen red op ad stræde
Og nu falmer fryden i Danmark
Stille da stod kong Valdemar
Hans hjerte stod hårdt udi dvale
-Hvi var Vorherre mig ej så god
Jeg måtte med Dagmar tale
Dronning Dagmar hun satte sig op på båre
Hendes øjne var blodige røde
-Min ædle husbond, kong Valdemar
Hvi vækker du mig af de døde
Jeg beder af jer en eneste bøn
Kong Valdemar, ædle herre
I vogter så vel vores nyfødte søn
Og holder ham højt i ære
Og nu falmer fryden i Danmark
De fruer de tog Dronning Dagmar i arm
Og lagde hende ned på båre
Kong Valdemar stod og så derpå
Han fælled' de modige tårer
Og nu falmer fryden i Danmark
|
Hjemmesiden er sidst opdateret: 29.7.2010. Denne side er opdateret: 2.5.2010
WebmasterSitet...
|